I er nogle værre nogen! Derude. Bag skærmen, anonyme and all. Jeg ved ikke, hvem I er – ok, nogen af jer kender jeg, men ikke alle. Men ret mange af jer finder vej til min blog ved slibrige søgninger på google. Listen er efterhånden lang. Men bemærkelsesværdigt er det, at den efterhånden snævrer sig ind til direkte søgninger på mit navn (jeg takker for berømmelsen) og så… sex. Eller ihvertfald, sex relaterede søgninger.
Listen, bare for denne uge:
Grå kønshår (Besøg på baggrund af dette indlæg)
Dildoer (Besøg på baggrund af dette indlæg)
Bar dolk nøgen (Må være nudist indlægget igen… tjek den med Grå kønshår)
Nøgne, sorte mænd (kan ikke finde indlægget, der retfærdiggør besøg på baggrund af denne søgning)
Og det er for een lille, bitte uge.
Nuvel – det er jo min egen fejl. Hvis det er en fejl altså. Jeg har jo skrevet indlæg, hvor disse ord indgår, så ergo – søgemaskinerne søger og finder. Helt ærligt, så synes jeg det er morsomt og ikke mindst fedt, at få besøgende på denne måde. Jeg er bare lidt nervøs for, om folk så bliver frygtelig skuffede, når de så læser og opdager, at jeg er gennemsnitlig kedelig og egentlig bare en brokkerøv med mor på. Nå, ihvertfald, så velkommen! Alle I dildohungrende kvinder – homoseksuelle ligeså. Velkommen, alle bekymrende for deres kønshårs typer, og ikke mindst: Velkommen til alle jer, der søger efter en nøgen, sort mand. Jeg aner ikke, hvor I finder ham/dem. Men jeg kan da godt forstå, at I lige præcis søger sådan en størrelse. Bevares…
Velkommen!
