Modedyret, der ikke tænkte sig om

Jeg vil gerne have en tatovering. Og jeg vil gerne have en tatovering, der minder mig om mine børn. Ja, tak. Hån, grin og kast med mudder – I know: Det har alle de andre også. Men jeg er ligeglad; alle de andre har jo ikke mine børn, vel?

Jagten er derfor gået ind. På den mest originale tatovering, ever … Den som ingen andre har, og som ingen andre har set. Altså igen; som alle de andre …

Nå. Nu er vi vist færdige med tænke-vink-med-en-vognstangs-prikkerne.
Altså, tatovering.
Det mest oplagte er selvfølgelig at bruge deres navne. Hjalte og Asbjørn. Men originalt er det ikke. Alternativet kunne være at bruge initialerne eller nummeret for forbogstavet i alfabetet. Men her var det så, at jeg for alvor opdagede, at i tatoveringssammenhænge, har jeg så absolut ikke valgt de rigtige navne til mine drenge. Se selv hvorfor:

HA
Som i: Hahahah, du er sjov. Eller Hells Angels.

AH
Som i: Ahhhh, det var dejligt. Eller Adolf Hitler.

81
Som i: Et tal. Eller AK 81anagram

18
Som i: Et tal. Eller Adolf Hitler anagram

Det går ikke. Jamen, det gør det ikke!

Så hvad med fugle, tænkte jeg. Der er gode historier i fugle. De flyver frit, de ejer deres egen skæbne og er i pagt med naturen. Men da jeg så googlede “fugle tatovering” for at få inspiration, fik jeg 60.400 hits, hvilket trækker størstedelen af originaliteten ud af den ide.

Hvad med hjerter? Ja, hvad med en is, en skumfidus, en prinsessekjole og en ethjulet cykel til cirkusprinsessen? Det er drenge, jeg har født. D R E N G E.

En drage? Ok, så drenget behøver det heller ikke at være.

Stjerner? Den er taget. En god veninde har allerede været der.

Deres fødseldage? Den er også taget. Den ene dato sidder på venstre arm hos min mand. Den anden kommer snart på højre som en del af et helt ærme. Og så bliver det ligesom overkill, ik?

Så det er der, jeg står. Ideforladt og alligevel med en lille ide om, at det mest originale jeg kan gøre, er at få tatoveret deres navne. Hjalte og Asbjørn.

Og hvorfor egentlig ikke? Muligvis tænkte vi os ikke om i modesammenhæng, da vi døbte dem. Men vi tog jo navnene, fordi de var de smukkeste navne til vores to drenge?
Samtidig vil det tage broden af alvoren, hvis jeg en dag får Alzheimers.

Jeg tænker videre. Resultatet skal nok komme på bloggen. Indtil da modtages gode bud gerne.
Altså, gode, originale bud, der aldrig er set før.

13 tanker om "Modedyret, der ikke tænkte sig om"

  1. Julia

    Hvad med en tegning fra dem hver? Måske de kunne tegne dem selv? Nu ved jeg ikke lige hvor gamle de er, men jeg syntes sådan nogle børnestreger er så fine, og kan være en virkelig fin og personlig tatovering. Jeg glæder mig til vores Otto rigtigt begynder at tegne mennesker, og den første der bliver fin tror jeg skal foreviges et sted på min krop :)

    Svar
  2. cristine Forfatter

    DET er en original ide, Julia! TAK!
    Hjalte er 3 år og 4 måneder, Asbjørn 4,5 måned. Så der går nogle år inden jeg tør lade sådanne motiver være på min krop. Men det er virkelig en god ide!

    Og er der ikke noget med at når man først får en, så får man flere?
    Kh.C

    Svar
    1. Lotte

      En er aldrig nok.. Det er ligesom at tage hul på en pose chips…

      Du kunne jo også, hvis du er så heldig at have et aftryk af deres fødder, fra de var helt små, få aftrykket tusch’et på dig?
      Jeg går stadig og græmmer mig over at jeg ikke fik et aftryk af mine ungers fødder.. Og nu er fødderne i størrelse 40, så er det charmerende ligesom forsvundet..
      Hilsen en med 4 tatoveringer :O)

      Svar
      1. cristine Forfatter

        Åh, Lotte. Du er ikke den eneste. Jeg har kun af Asbjørn – og kun fordi min veninde tog ham en dag, malede ham og sagde: Ja, ellers får du jo aldrig gjort det. Nemlig, nej. Det gør jeg ikke. Mangler point på den konto.
        Og jeg har hørt det. Det med at det griber om sig… måske skulle jeg bare få tatoveret dem, i fuld figur. Så er der ligesom ikke mere plads eller mere at komme efter :-)
        Kh. C

        Svar
  3. Mama-T

    Åh ja det er sgu da nedern med de forkortelser du kommer op med der :fnis:
    Nå men hva med drengenes hånd- eller fod aftryk? Eller måske hånd af den ene og fod af den anden? Som tatoo ville det da være lækkert. Tror jeg :)

    I øvrigt tak fordi du stadig poster indlæg på din gamle blog. Den ligger på min blogroll og jeg har da glemt at smide din nye her på… :L-tegn-smiley:
    Kh. T

    Svar
    1. cristine Forfatter

      Selv tak, Søde Mama! Og ja, fødderne er en god ide, som Lotte også siger – men jeg har kun af Asbjørn… øv…
      Kh. C

      Svar
      1. Mama-T

        Bare lige en tanke: det behøver vel ikke være nyfødte fødder/hænder?! Det kunne være fint med en 6 mdrs fod og en 4års hånd. Een på hver balle… Eller noget ;)
        Ej jeg tror det ville være fint med et aftryk på hver inderarm. Men det gør vist herre-naller der?! :)
        Oh Well jeg tænker videre over tusser til dig. Jeg skal nemlig ikke selv ha nog’n!

        Svar
        1. cristine Forfatter

          Det er nemlig på indersiden af underarmen jeg gerne vil have den. Og jo, det gør hammernas. Men det gjorde det også at føde, og det er jeg jo alligevel ret glad for at jeg gjorde, ik? Hahaha -ha.. ha… ej…

          Tænk endelig videre Mama-T! Dejligt, du gider.

          Svar
  4. fru z

    Uanset hvad du ender op med, så husk at de bliver nogle store mænd en dag. Så for guds skyld ikke for nuttet :) jeg har to stjerner for mine semi-voksne drengNix, det er ikke originalt men den ene stjerne er grøn/brun, den anden blå. Somderes respektive øjenfarver, og drengene kaster lidt op over dem, men stjernerne er del af en større tato. Bygget over 20 år :)

    Svar
  5. Nisc77

    Jeg går med præcis samme tanker som dig. En tatovering som symboliserer mine børn. Storm og Sirius. SS? Nej, vel? Sirius er jo en stjerne, så en stjerne for ham, men hvad så med Storm? En sky? Blæsevejr? Nej…
    Jeg ender nok med at få skrevet deres navne på indersiden af armen.

    Svar
  6. Julia

    Hjerter? Fugle er en god ide. Sømandssvalerne? De der meget klassiske nogen? Eller spørg tatovøren! Eller en slags monogram? Eller fødselsdagene? Eller stjernetegn. Og hvor skal den sidde?

    Svar
    1. cristine Forfatter

      Monogram havde jeg tænkt på, faktisk. Skal lige finde en der kan lave det dog … Den skulle helst sidde på indersiden af armen – det sted, der gør mindst ondt … Hvis det findes?

      Svar

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>