Det er efterhånden ved at være en kliché. Jeg lover guld og grønne skove, du tror på det, bliver trofast, kun for at blive svigtet igen.
Jeg ved det.
Men du ved ikke, og hvor skulle du vide det fra, at de sidste mange uger har jeg tilbragt på følgende måder:

- I en flyttekasse
- I en flyttebil
- I en lommeregner
- I sengen
- Med feber
- På Roskile Sygehus, Børneafdelingen
- I en ny børnehave
- I en sofa med en træt dreng, der startede i ny børnehave
- Vågen, i min seng – tænkende om alt det nye nu alligevel var sådan en god ide …
og nå, ja – igen; i sengen med 39.1 i feber. På skift. Alle 4 familiemedlemmer.

Derfor har jeg været væk – igen. For udover at flytte fra en landsdel til en anden, har vi alle 4 været syge, syge, syge og indlagt.

Jeg kan, uden at gå for meget i dybden, godt vove den påstand, at de sidste 6 uger ikke har været særlig sjove. Der er heller ingen grund til at undskylde min forsvinden, for den er helt reel. Men jeg er glad for at du, stadig, er her.

Jeg har, igen, savnet jer. Jeg håber, igen, på lidt fred og ro, så jeg, igen, kan koncentrere mig om det jeg, udover mine unger, holder allermest af.

Så; hej … igen …