Dengang Du Sagde Det Der …

10 år ude i fremtiden:

Skulle vi ikke bare sige, at nu, hvor du er 10 år ældre, ved du godt, at du dengang var 23, og ikke vidste bedre? At du nu, efter at være blevet stillet spørgsmålet til den sidste jobsamtale: Hvornår skal du have flere børn? godt ved, at det du sagde dengang, sagde du fordi du var 23 år, og ikke vidste bedre.
At du også nu ved, at du sagde det fordi, du lige var kommet ud af puppen, der spandt silke om din pengepung og dit sidste lejlighedskøb og havde curlet dig til toppen af poppen.

At du nu ved, at kvinder i Danmark ikke er undertrykte som i 1915 da vi fik stemmeret, men at vi nu er kommet så langt, at vi bruger vores stemme til stadig, at hjælpe kvinder, der overhældes med kogende olie i lande, der ligger så langt væk fra din sidste sommerhus destination i Tisvilde.

At du også har oplevet, at måtte tage hele barslen, fordi I ikke kunne undvære din mands løn. Den er jo trods alt den højeste. Og at du derfor, også nu – efter at have læst andre bøger end Shopaholic, ved, at arbejdsmarkedet er et hårdt sted at være.
Men at du også skammer dig lidt over at din mor eller en far aldrig ringede fra silkefabrikken og bad dig tænke lidt over, hvordan du formulerede dig i de danske medier. Værst af alt, er du nu i gang med et forældreopgør, der raser over, at ingen hjemmefra havde lært dig, hvordan det virkelige liv udspiller sig.
Det kunne jo være undgået, hvis de havde taget ansvar langt tid inden du udtalte dig dengang.

Skulle vi ikke sige, at alt dette kun var fordi du var 23 år? At du egentlig er ked af at udtale dig om noget, du ikke vidste noget som helst om, fordi du ikke have levet længe nok til at vide det.
Og at du nu ved, at man ikke siger, at man skammer sig over noget, før man selv er holdt op med at være skammelig?

Åh, hvor er det rart at få det sagt. Det letter lidt på den grimme smag i munden, som de sidste 10 år gav dig.

Vi kan alle tage grueligt fejl. Du er tilgivet.

En tanke om "Dengang Du Sagde Det Der …"

Skriv et svar til Louise Hauge Annuller svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>