Frivillig Fest

Jeg må indrømme, at jeg på halen over, hvad folk kan, når de først går sammen om noget. Specielt, når der ikke kommer penge ind på bankbogen af det. Frivillighed, er noget, som fylder mit hoved meget, og jeg kan mærke, at tanken om at være med til noget, fordi man vil andre noget godt er ekstremt tiltalende. Det gør mig hverken unik eller speciel, for heldigvis så blomstre lysten til at være frivillig hos danskerne. Vi vil gerne. Vi vil gerne hinanden, og være gode ved hinanden.
Min by – Køge afholdte i den forgangne uge Køge Festuge. Et arrangement, der er stablet på benene af en række passionerede mennesker, der ikke får en krone for det. Og nej, de redder ikke liv i Syrien via deres frivillighed, men de giver en hel by, i en hel uge en oplevelse og en chance for at mødes. Og det er der al mulig grund til at værdsætte.
I går sluttede de festen af med nogle af danmarks største legender: D-A-D. Jeg er kæmpe fan, og har været det lige siden rockbacillen bed sig fast i mig. De er en del af mit ungdomssoundtrack, og da jeg boede i Athen og skrev hovedopgave, var albummet: Helpyourselfish, det jeg hørte. Hele tiden. Som i grænsende-til-det-neurotiske-hele-tiden. Jeg er ret vild med dem.

At Køge Festuge formåede at lande dem, ovenikøbet som den sidste koncert i deres sommertour var så fedt!
DAD DAD1Når det så er sagt, så har jeg været til D-A-D koncerter, der var bedre. Men jeg er også svær at imponere eftersom jeg har set dem så mange gange. Det stoppede dog ikke min fest, tværtimod. Faktisk festede vi så meget igennem i mit slæng, at vi blev bedt om at dæmpe os lidt. Hvilket ikke skete. Overhovedet …

Men det var måske heller ikke så vigtigt at D-A-D var på toppen i går, for det, de små festivaler og festuger kan, er, at lade folk komme helt tæt på. Kunstnerne “står lige der oppe”, og man føler ikke, at stjernerne er så langt væk fra den jord, de går rundt på sammen med alle os andre. Det er det, der er skønt ved Køge Festuge, og alle andre af landets festuger, for den sags skyld. Nærheden, til trods for at flere tusind mennesker er på samme sted. Det afholdes i små byrum, hvilket sørger for intimiteten, og så er det vigtigste af det hele: At det er drevet af mennesker, “der bare gerne vil give byen en fest”. Det sætter jeg stor pris på, og som det kunne opleves i går – det gjorde alle de andre også. Selvfølgelig er der ting, der kunne optimeres, gøres bedre og mere professionelt – men det er der helt sikkert også på Roskilde Festivalen; det kan bare bedre skjules, når skalaen er mindre (og for publikum, mere overskuelig).

Tak for den frivillige fest. Den gjorde godt, også selvom hovedet er knap så kækt i dag.

6 tanker om "Frivillig Fest"

    1. cristine Forfatter

      Du har helt ret, der er noget mere intimt over det, som jeg godt kan lide. Det er nok alderen, som trykker mig lidt. For 10 år siden var jeg på toppen over kæmpe festivaler, men det er stilnet lidt af hos den gamle. Og ja – der er ikke så langt hjem :-)

      Svar
  1. Claus Petersen

    Som frivillig fotograf for festugen så varmer det virkelig meget med så flotte ord om selv arrangementet, tak! Og personligt så var D-A-D koncerten er højdepunkt for mig :-)

    Svar
    1. cristine Forfatter

      Kære Claus
      Mange tak for din besked – den varmer tilbage!
      Mht. D-A-D, så er jeg bare virkelig svær at imponere … :-)
      Mvh. Cristine

      Svar
  2. Bimmer

    Hej Cristine.

    Som næstformand og ansvarlig for musikprogram, scene, lys og lyd kan jeg ikke andet end tørre en lille tårer væk fra kinden, når jeg læser dit indlæg.
    Var der bare flere af din slags, der ville værdsætte den tid vi bruger, så ville det hele være/føles meget nemmere. LANGT DE FLESTE henvendelser vi får er brok og atter brok.
    Vi er 8 mennesker som bruger et helt år på at planlægge festugen, og ja det er et HELT år. Faktisk er vi allerede igang med 2015.
    Vi betaler selv kaffen og kagen til vores møder, hvor vi til tider sidder til kl 24.00 for at løse opgaver og planlægge. Vi bruger MANGE aftener og MANGE fridage samt ferie på at planlægge og holde møder med div politi, beredskab, elektrikere, kommune, ølleverandør, sponsorer osv osv. Det tænker folk ikke på når de står på torvet og brokker sig over at det er skodmusik fordi Rasmus Seebach ikke er på programmet……….. Nej det er han ikke og det kommer han heller ikke. Han koster over 60 % af hele musikbudgetet.
    Brok brok og atter brok.
    Hvorfor gør vi det så ????????????????? Fordi når musikken spiller og man står på scenen og kigger ud over publikum…… Så hygger de sig sku alligevel.
    Den enlige mor som bor i karlemosen med 3 børn har ikke råd til at sende dem i parken og høre One Direction…….. Men hun kan sende/tage dem med på torvet hvor det er gratis at komme ind og købe dem hver en sodavand.
    Så skal de ikke være de eneste i klassen som ikke har været til en koncert, fordi mor ikke har råd. Derfor bruger jeg og de andre tæt på 600 timer hver (svarende til 16 ugers arbejde) Uden at få en bøjet 5 øre for det.
    Skulle du få lyst til at være frivillig i uge 35, så er du altid velkommen til at skrive til en af os fra bestyrelsen. Vores mail og telefon findes på festugens hjemmeside.
    Endnu engang tak for de pæne ord.

    Mvh
    Per Bimmer Henriksen
    Køge festuge.

    Svar
  3. cristine Forfatter

    Kære Per
    Mange tak for dit varme svar på mit indlæg. Desværre kan jeg sagtens forestille mig, at det frivillige arbejde ikke lønner sig, hvis man gør det op i ros. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at lønnen (også) må være, at I ved, at I ejer den fællesskabsfølelse, som er en del af vores demokrati gerne skulle bygge på. Dem der brokker sig, må være fattige i den sammenhæng. Skal man sætte det i et større perspektiv, så kan man næsten kun forestille sig, at der også må være andre elementer i et brokkeliv, der er fattigt.
    Respekt for at du ved, at du gør en forskel – og respekt for, at du og dine medfrivillige gider. Det er værdsat – og det ved jeg en MASSE andre også synes.
    Jeg glæder mig bare til mine drenge er store nok til, at vi kan opleve alle koncerterne sammen, og jeg for alvor kan fortælle dem om, hvem og hvorfor der er nogle, der har lavet fest for dem. Dog vil jeg sige, at oplevelsen for min børnehavedreng med karnevalet var GULD værd! Han var så stolt og fik den bedste oplevelse i lange tider.

    Det kan bestemt være, at jeg melder mig under fanerne til næste år – nu ved jeg, hvem I er. Og send en besked, med hvor I holder møde næste gang; så lover jeg at komme forbi med en kage og varm kaffe. Helt gratis :-)
    Mvh. Cristine

    Svar

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>