Og svarer på gode, store spørgsmål samtidig.
Og tak, du skønne, Julia. For de søde ord. Og din tilstedeværelse, når man/jeg har brug for den.
(og den med billedet og kavalergangen, havde jeg altså ikke set før nu. Promise. Ama’r. Med krydsede fingre. Nå, nej… eller… Det var ihvertfald ikke med vilje. Sådan er jeg slet ikke. For real)