Soft Close stinker

Jeg er ret sikker på, at Soft Close toilettet er opfundet af en kvinde uden børn. Når man tænker over det, er der så mange situationer, hvor et Soft Close toilet stinker. Fx:

1) Når drengebørn skal lære at tisse indenfor kummen. Lader du den hænge udenfor, mens du smækker låget i, fordi du partout skal høre det kæmpe raballer det giver – ja, så vanker der.

2) Når børn putter ting i toilettet. Klokken 05.30 om morgenen, for 3. gang – ja, så kunne det være rart, at det blev efterfulgt af et gevaldigt rap over nallerne, eller måske et skrald i skalden, når barnet nu står der med det halve af kroppen nede i kummen for at se om tandbørsten virkelig sidder fast.

3) Som afsløring. Jeg ved ikke med dig – men jeg har intet udpræget behov for at være tilstede, når mit store barn besørger. Han er også helst fri for mig. Så derfor får han lov til at være alene. Det er en god opdragelsesstrategi har jeg læst – men mangler kapitlet, hvor der står noget om, hvem man får til at betale for slamsugeren, der skal suge 5 ruller sammenkrøllet toiletpapir op af kummen? Her kunne jeg godt bruge et ordentlig brag, når de uopmærksomme fingre får tippet til brættet.

Men nej, Soft Close “pas på de små tissemænd”, skal absolut ødelægge mine 5. minutter alene med min kaffekop, i mit tøjskab, med min iPad, i mørke – alene med Kevin Spacy og hans korthus. Absolut.

Gid kvinder uden børn holdt op med at være så glade for tissemænd.

Har du en vagina er du …

… feminist.
Selv hvis du elsker mænd, elsker at lave mad, elsker dine børn og hellere vil være sammen med dem end gå på arbejde, eller elsker din karriere og hellere vil være sammen med den end dine børn, og selv hvis farven lilla ikke klæder dig.
Har du en vagina og et frit valg om at vælge, hvem du vil bruge den med, hvornår du vil og hvorfor – så er du feminist.
Ordene kommer fra den engelske forfatter og klummeskribent, Caitlin Moran, og det er derfor, at jeg er vild med hende. Hun har givet dig og mig en mulighed for at tale om feminismen helt uden at råbe. For jeg har tit hørt mig selv lyde som en bedre udgave af en kost, når jeg har argumenteret for og imod feminismen. På en absurd måde kommer det altid til at lyde som om jeg elsker behårede armhuler og hader mænd. Intet kunne være længere fra sandheden.

Hvis du ikke ved, hvem hun er, eller hvis du bare tænker, at feminismen er for sure kællinger, så gør dig selv den tjeneste at se med her. Her kan du nemlig finde hele interviewet, som jeg så med egne øjne fra Den Internationale Forfatterscene i Den Sorte Diamant i tirsdags.

Det er ikke bare vigtigt, det er også godt, til at holde ud og underholdene på en rigtig måde.
Og hvis du stadig ikke er overbevist, stadig ikke tænker at vestlige kvinder har noget at kæmpe for, at vi er for priviligerede, for, for meget og for alt muligt andet, så får du lige den her:

… hvilket minder mig om, at have snakken med mine drenge om, at kvinders vagina er deres egen og ikke sidder på en kugle.

Hvornår ved man, at man er gammel?

Det sker jo på et tidspunkt. Allerede nu trykker alderen. Det hele er lidt længere om at fise ind, og når det så er der, så fiser det hurtigt ud igen. Undtaget alt med kalorier.
Men i mandags, til en fuldkommen håbløs Soundgarden koncert, som alligevel var fuldstændig fantastisk, stod det klart for mig, hvad det vil sige, at være blevet gammel.

Jeg har for eftertiden min gode venindes udsagn at holde mig til, når spørgsmålet rammer mig –  samt en række iagttagelser fra salen. Fx er man gammel, når man kan svare ja til følgende:

  • At det er en smule irriterende, at det trækker fra døren i Forum. Lænden er jo ikke, hvad den har været …
  • Er bandet blevet gammelt, når scenen bliver støvsuget mellem opvarmningsbandet og deres perfomance?
  • Når man drikker Kildevæld i stedet for øl. Af et glas. Med sugerør?
  • Når man har ørepropper i begge ører?
  • Når man kigger på klokken efter det 5. nummer og overvejer, om man kan lave en exit de andre 3000 ikke vil opdage? Man skal jo op og være noget for nogen i morgen, ikke sandt?
  • Når man gaber i munden ca. 3-4 gange under hele seancen?
IMG_6879

Som det måske anes: Der støvsuges op efter det norske metal band – naturligvis!

IMG_6883

Og her er han så: Chris. En anelse mere metaltræt end i 90′erne. Men han har rørt ved Eddie Wedder, og det er nok til at elske ham.

Here goes. Jeg er gammel – eller, ældre end sidst i hvert fald.
Så; tak for kaffe – eller mangel på samme. Kaffe ville faktisk have været fantastisk, når nu jeg tænker mig om. Varm kaffe, en lille nedskruer for volumen og så et par sofaer … Tak.

Få lortet til at glimtre

Ja, det kan man så også. Få sit allermest inderste til at glimtre. Og hvorfor ikke?
Pillen her er overtrukket med guld og indeholder 24 karat guldstøv/glimmer. Slug dem med et glas champagne og de vil få dine tarme til at sparkle, når de vender vrangen ud af senere på aftenen. Det er så fint, og det er helt sandt.

Gold_Pills_1_large

Let me know if you get mad about me using the picture – I will move it right away!
Via: http://www.citizen-citizen.com/products/gold-pills

Så er man jo tilbage til dengang, hvor man som lille betragtede sine efterladenskaber, og mor stod stolt og så til og sagde: “Nårrrhh, hvor fint”.
Samtidig er det godt nyt til alle, som er startet på nyt job eller fået en ny kæreste. Eller dem, der graver guld. Pludselig er det hele blevet så nemt, og slet ikke pinligt mere.

Vind: Kunsten at være kvinde

Det er en landeplage.
Heldigvis en bedre en af slagsen, og langt fra husmoderporno bogen, der hittede sidste år – 50 forskellige nuancer af grå – som I: præcis så grå du bliver i hovedet af at læse dårlig litteratur. Jeg nåede aldrig længere end til den første bandage – der gav jeg op, og tænkte at jeg måtte have mere end knuder, bånd og kvinder i lænker. Det gør det ligesom ikke rigtig for mig. Nå. Nuff’ said. Respekt for alt det knalderi, bogen trods alt skabte i de danske hjem.

Men her er en bog, der også kommer ind på knaldeemnet, om end i en noget mere intelligent måde. Helt uden at P1 har overtaget. Blandt andet omtaler forfatteren sin egen dusk, så venligt og rart, at man fristes til at lægge barberiet på hylden. Man har næsten lyst til at undskylde de mange års skraben og gøren og laden der nede og sende bogen videre til Pussy Riot for at udbrede budskabet endnu mere: En busk er en skøn lille grotte, der stille og roligt skal redes lidt, mens man ligger der i hængekøjen under æbletræet.

Jamen, det står der.

I bogen altså. Og nu også på min blog, ser jeg lige …
Nå – men altså, bogen, Kunsten af være Kvinde, skrevet af Caitlin Moran, landede i min postkasse for nogle dage siden fra forlaget Gyldendal, og jeg er allerede vild med den. Det er feminisme uden at være lilla ble og fis i en hornlygte. Det er intelligent humor, der har både kant, sødme og frækhed, som alle typer – også husmoderporno typen, kan få noget ud af.
Og nu skal du også have den.
foto

… hvis du altså vinder. Her i firmaet er det No Pain No Gain, der huserer, så hvis du vil vinde, skal du like min Facebook side, smide en kommentar på dette indlæg, og i det hele taget vise denne blog og dens sindssyge trafikhistorik, at jeg er meget mere end ‘nøgen, sort mand’ og ‘grå pubeshår’, som tilsyneladende er og bliver de mest populære søgeord, der sender folk til min blog.
Der er en del andre du kan læse om her, men beware – det er fanme underligt, altså …
Liker du i forvejen, så er det fjong – så mangler du bare at kommentere. Jeg trækker lod søndag d. 15. september.

Held og lykke – må den bedste busk vinde.

Bogen udkommer d. 13/9 fra forlaget Gyldendal.

Kirken og svigermor

For nogle uger siden var jeg til barnedåb. Storm! Et fantastisk navn, til en sød, dejlig lille skabning, der kom i et gevaldigt stormvejr, og alligevel har fået alle til at holde vejret. Velkommen!

Det var en god barnedåb, hyggeligt og det i kirken var faktisk også i orden. Der var nogle, der sang til et klaver. Da orglet overtog, blev der jammet og holdt kunstpauser, så man kunne høre hvor smukt det egentlig lyder, når en hel kirke synger for barnet. Det fungerede for mig. Og resten af selskabet.

Børnene var der også tænkt på. De er mere end velkommen i kirken. Ihvertfald her. Faktisk var man så indstillet på børn, at man havde udviklet et så kaldt, “Hold nu bøtte, Gud taler – kit”. Og tak! Godt tænkt. Jeg hørte flere lettelsens suk, da kirkemutter delte ud.

Der var bamser, papir, blyanter og tegninger, der ventede på regnbuen. Der var, hvad der skulle være. Også den helt korrekte – og for kirken, almindelige indoktrinering. Om den så var ment til de mødre, der sad med børnene på skødet, svedende og bedende om ro de næste 45 minutter, eller måske de små drenge, der alligevel ligeså godt kan lære, at her i huset ærer og kærer vi moder?
Jeg ved det ikke. Men jeg var alligevel lige dele forundret og på randen af et grineflip, da vi hiver denne bog op ad kirkemutters taske:
IMG_6287Jeg aner ikke, hvad der stod i den. Jeg aner ikke, hvordan den slutter. Eller starter for den sags skyld. Men hvis det er kirkens form for dameblad, så tager jeg hatten af for manipulerende opførsel af 1. grad.

Og nu til vejrudsigten …

‘Det bliver sol. Mere sol, og endnu mere sol i Danmark. Faktisk kommer der slet ikke noget regn. Overhovedet. Hurra.’

Ja, det har været en dejlig sommer. Faktisk den dejligste i mange år. Og det er jo lidt et problem, når man får smidt regntøj i nakken af Bilka. Men det fik jeg altså i år, og tak for det. 2 stks. regnponcho i 2 forskellige designer. Dog er det bare svært at teste regntøj uden regn. For jeg har kun haft en lille bitte regnsky i Malmø, som fik lov til at skylle ned over mig, mens jeg havde min nye regnponcho på. Den klarede skyllen, som dog ikke var mere end 4-5 minutters regn, rigtig godt.

I håbet om, at det regnede mere på Fyn sendte jeg det ene eksemplar til Fyn, til min veninde, der cykler i al slags vejr. Gennem sne og slud, i en kæmpe brandert og helt ædru. Ligemeget hvad – hun cykler rundt og rundt.
Hun er også glad – men rapporterer om små skønhedsfejl:
- Lommerne mangler en snip, så der ikke kommer vand ind
- Ærmerne er fine, store. Men i stærk modvind, mangler der en knap, så armene ikke bliver kolde.

Hun er dog glad for prisen, som er på sølle 199,- kr. og på den konto, er det et godt køb.

IMG_6665

Veninde i Odense i regnponcho. Dog uden regn, men med gummistøvler for stemningen skyld. #loveyou!

IMG_6663

Og her er min version. Den grafiske med neon detaljer, som den vist kaldes.
Som du ser, er man en menneskelig udgave af en flagermus, når man tager den på. Men det er også ok. Der er plads til lidt af hvert, og det kan vi lide.

IMG_6662

Og her er jeg. I min version. Et billede, der ikke siger meget. Men jeg sidder faktisk midt i en Krummefilm, og en byfest i nabohaven. Det er det bedste jeg kunne gøre nu.

Men altså. Det er en god investering – ingen tvivl om det.
Det bedste er faktisk, at den kan blive flad som en pandekage, og pakkes ned i lommen på en klapvogn. Hvilket er testet.
Alt i alt: En udemærket regnponcho, der helt sikkert bliver et hit de næste mange år. Også i Odense.